Stierne i Cinque Terre: fra Portovenere til Monterosso

STI 1/1 - PORTOVENERE – CAMPIGLIA
Sværhedsgrad: moderat – KM 4.8 – 2 timer og 15 minutter
Stien forbinder Portovenere med lokaliteten Campiglia (400 meter) og har udgangspunkt på den berømte Piazzetta Bastreri. Det første stykke er karakteriseret af en stejl trappeopgang, der bliver mindre anstrengende i løbet af opstigningen. Turen byder på udsigter over øerne Palmaria og Tino og kysten generelt, der kan få en til at tabe vejret. Stien fortsætter til en tæt middelhavs-kratskov lige inden landsbyen Campiglia, ved hvis byport man støder på tårnet af en gammel vindmølle.

STI 1/2 - CAMPIGLIA - TELEGRAFO
Sværhedsgrad: let – KM 3.2 – 1 time
Denne sti starter i Campiglia og snor sig ad en relativt jævn rute mellem utroligt smukke korkege.
Den fortsætter derefter med små stigninger og fald, indtil man kommer til Telegrafo (513 meter).

STI 1/3 - TELEGRAFO – LA CROCE
Sværhedsgrad: let – KM 3 – 1 time
Fra Telegrafo-passet, der er en udkigspost med udsigt over La Spezia-bugten, når man på en plan sti til Bramapane-højen, hvor man kan finde den interessante ruin af en lille militærfort. Når man fortsætter, når man frem til Croce-passet (637 meter), hvorfra man kan fortsætte mod vest eller vælge at gå nedad til Riomaggiore ad Sti 01.

STI 01 - LA CROCE - RIOMAGGIORE
Sværhedsgrad: middel – KM 2,5 – cirka 2 timer
Man starter med en stejl nedstigning ad en grussti kaldet ”dei Santuari”, som siden bliver til en bredere sti. Stien fortsætter gennem vinmarker og skove, indtil man når det beboede område af Riomaggiore, som tager mod os med sin berømte borg.

Fra det beboede område af Riomaggiore starter den mest berømte af Cinque Terres stier

"LA VIA DELL’AMORE" (Kærlighedsstien)
KM 1 – 25 minutter
Den mest kendte sti både på grund af sin skønhed og sin overkommelighed er den berømte kærlighedssti ”Via dell’Amore”, der også fungerer som første del af den ligeså berømte Sentiero Azzurro.
Via dell’Amore” er værdsat, fordi den ikke byder på nævneværdige vanskeligheder, men er især elsket for sin uforglemmelige skønhed ikke mindst ved solnedgang. “Via dell’Amore”starter med en trappeopgang, som man finder på pladsen ved jernbanestationen i Riomaggiore for derefter at fortsætte langs kysten indtil Manarola, hvor stien fortsætter med et relativt plant stykke, der snor sig gennem nogle af de meget forskellige former for vegetation, middelhavsområdet byder på.
Som nævnt ovenfor udgør “Via dell’Amore”det første stykke af Sentiero Azzurro, der engang fungerede som adgang til krudtmagasinet, hvorfra man hentede sprængstofferne, der blev brugt til at konstruere jernbanestrækningen Genova – La Spezia. Man kan også nå kærlighedsstien fra Vernazza, hvorfra der starter en sti, der forener sig med den berømte sti.

STI 06 - MANAROLA – SELLA DI MONTE MARVEDE
Sværhedsgrad: moderat – KM 3,7 – 2 timer og 15 minutter
Sti 6 starter i Manarola og stiger mod vejdelingen ved Pì de Fiesse. Her starter to stier, der igen forener sig, når man har gennemgået grusstien ”dei Santuari” Volastra – Telegrafo.
Her stiger sti 6 endnu engang, indtil man kommer til den lille forladte landsby Bovera og fortsætter indtil syd-øst passet på Monte Marvede (666 meter).

STI 02 - MANAROLA – SELLA DI MONTE GALERA
Sværhedsgrad: middel – KM 3,8 – 2 timer og 30 minutter
Det første stykke af denne sti overlapper med sti 6 indtil todelingen af stien ved Pì de Fiesse, hvorfra der starter en stejl trappeopgang, der snor sig midt gennem vinmarkerne. Trappen ender så i grusstien ”dei Santuari” mellem pinjeskove og kastanjer. På dette tidspunkt bliver stigningen stejlere for til sidst at nå Costa Galera (729 meter), hvor stien løber sammen med sti 1.

STI 2/2 - MANAROLA – CORNIGLIA
Man starter fra togstationen i Manarola, går gennem en tunnel, og når ud til kysten og kan vælge enten at gå op ad en gammel brostensvej eller gå ad kyststien. Derefter går man opad, indtil man krydser sti 02, hvorefter vejen fortsætter ligeud hele vejen langs den store strand ved Corniglia, som man ser under sig. Cirka halvvejs møder man en jernbro, som genforener passagerne, der er ødelagt af et jordskred.
Stien fortsætter derefter indtil trappestykket ”Lardarina”, som fører op til Corniglia.

STI 2/3 - CORNIGLIA - VERNAZZA
Sværhedsgrad: let – KM 4 – 1 time og 30 minutter
Stien starter i Corniglia for at stige op gennem en stor olivenlund, til den når et fantastisk udkigspunkt. Stien går derefter gennem Guvano-dalen og stiger igen op til landsbyen Prevo (208 meter), hvor man kan finde et hvilested. Her starter nedstigningen til Vernazza, hvoraf den første del består af trapper. På vejen kommer man gennem karakteristiske agave- og figenkaktusbeplantninger. På det sidste stykke passerer man også et lille middelaldertårn.

STI 2/4 - VERNAZZA - MONTEROSSO
Sværhedsgrad: middel – KM 3 – 2 timer
Stien går fra Vernazza gennem vinmarker og olivenlunde og holder sig på det første stykke gennem Cravarla-dalen mellem 150 og 200 meters højde. Derefter når den Costa Linaro og den lille Fosso Mulinaro-dal, hvor hyppige brande har ændret landskabet drastisk. Den efterfølgende dal, kaldet ”Acquapendente”, er en oase, der stadig i dag er opdyrket med grøntsager, citroner og vin. Herfra går man ned ad en stejl trappe mod landsbyen. Stien deler sig, og man kan vælge, om man vil gå til højre og komme direkte ned i landsbyen og ende på Piazza Garibaldi eller gå til venstre og komme ned til stranden med sine karakteristiske skær.

Riomaggiore
Vernazza
Monterosso
Manarola
Corniglia
Agrumi delle Cinque Terre